tirsdag den 27. september 2011

Hvad gik galt?

Når nu  man får et brudepar på besøg for at snakke bryllupskage, og man dagen efter får studiegruppe på visit. Så kunne jeg jo lige vise mig fra min overskudsagtige side (som overhovedet ikke er særligt fremtrædende i disse dage) og bage nogle muffins.

Jeg fandt en skøn opskrifte hos Sarahs Kager som jeg har brugt tidligere. Jeg erstattede blåbærene med overmodne bananer, da jeg ingen blåbær havde og bananerne lå bare og tiggede om at gøre nytte.

Taaaadaaaa!!!!

Det gode var, at man bestemt ikke bliver fedtet på fingrene, for de var så stenhårde, at jeg bankede den ned i bordet og frygtede at der ville komme hakker i mit køkkenbord.
Nå, men det er jo helt og holdent min skyld. Muffins-alarmen bippede idet det bankede på døren, så jeg slukkede alarmen og lukkede gæsterne ind. Og først da de rejste sig for at gå, kom  jeg i tanke om ovnens fristelser.... Jeg tror bestemt at de glæder sig til deres bryllupskage, da de så mine kul-kager.

Note til mig selv: muffins skal ikke have 1 time i ovnen....
Heldigvis var der en skvat tilbage, som jeg kunne lave til mine studiekammerater


Et lidt mere charmerende resultat. Toppen er mørk chokolade-ganashe og så bare drysset lidt kugler på. Og selv kræsen studie-sild klappede i sine små hænder!

5 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Hahahahaha... Årh nej altså :-D Det minder mig om den gang jeg bagte cookies med mine drenge. Da vi stillede dem i ovnen besluttede vi os for at vi skulle dekorere dem med glasur når de var kolde... Vi ledte og ledte men kunne ikke finde noget flormelis... Jamen det smutter vi da lige i brugsen efter ;-). 15 minutter senere kommer vi hjem til en ovn med meget sorte cookies. Vi glemte at der var cookies i ... Dooooh hvor dum må man være...

Tante Kage -kagedage sagde ...

he he, det er godt at høre at jeg ikke er den eneste kage-dåse der kan være et kvaj i et køkken!!!

Deirdre-Ann sagde ...

OMG!
Kan du OGSÅ bage Deirdre-Ann muffins!!

Yeeeeeeehaaaaaaaaa at jeg ikke er den eneste som er fucking dårlig i et køkken!!!

Selv på en god dag ser mine gode kager ikke lige så godt ud som dine dårlige!! Og den med bordpladen, ak den har jeg prøvet mange gange! :)

Tante Kage -kagedage sagde ...

@D-A jeg må indrømme at jeg sendte dig også en kærlig tanke, da jeg hev kagerne ud af ovnen!!! Men tro mig, jeg laver mange fejl (jeg udelader bare at skilte med dem...)

Camilla (Himmelske Kager) sagde ...

Ha ha, det kunne jeg også have gjort! Jeg burde blogge om mine kiksede kager også. Det kunne blive en hel kategori for sig selv.